| Racebeskrivelser |
|
Danske Fåreracer Oprindeligt var de danske får korthalede som i det øvrige Norden. Hedefåret, der indtil for 100-150 år siden fandtes i Jyllands magreste egne, regnes for at have været en nær slægtning af Lüneburger-hedefåret i Nordtyskland. Fra 1840’erne foregik målrettet import af engelske kødfår, Leicester og lidt senere Oxforddown. Disse racer fik størst betydning i landets mere frugtbare egne, mens det mindre og nøjsomme Southdown får fortrinsvis blev brugt til forædling af lokale får i landets mere magre egne i Jylland. De frisiske landfår i Sønderjyllands marskegne forbedredes med bl.a. engelske Cotswold væddere. Den efterfølgende avl skabte de landracer, Landfår og Marskfår, som vi forsøger at bevare resterne af i dag. Bevaringsarbejdet foregår inden for Foreningen til bevarelse af Hvidhovedet Marskfår, Landfår og Ertebøllefår. Anne Becher
|



